Carlsbergs sejlads i egen sø af Tuborg Squash og klam lort
DOK. 1: Fra lørdag d. 5. oktober 2013: Hovedindlæg i proinvestor.dk:
Har du nogensinde prøvet at få en stor dansk virksomhed til at stoppe en reklame - og så have held med det? Det har jeg. Jeg fik Carlsberg til at stoppe sin nye Tuborg Squash-kampagne. Det holdt dog kun i præcist et år, så dukkede den op igen.
Har du så nogensinde oplevet at føle dig 'trådt på dit lem med pigsko'?
Ja, jeg googlede ellers efter et andet mere stuerent udtryk, men faldt så i stedet over det her på første resultatside. (Der stod nu godt nok 'piksko', rødme!). Og hvorfor ikke bruge det, tænkte jeg. Det dækker jo ret præcist, hvad jeg følte, da jeg tilbage på datoen 7. juni 2012 første gang så og hørte første tv-reklame af Carlsbergs nye kampagne.
Reklamen indledtes med, at skuespilleren siger ind i kameraet: "Hye! Det lugter af lort..."
Det ville jeg ikke stå model til, så jeg sendte en klage til Carlsberg, hvor jeg bad dem om straks at stoppe deres reklame. Men hvorfor dog nu det, spørger den interesserede læser så. Jo, jeg boede i sin tid som 16-årig et år på Grenå Gymnasiums kostskoleafdeling. Og det samme gjorde skuespilleren i reklamen. Han var vel 2-4 år ældre end mig. Af uransagelige grunde - ud over allerede dengang at være indbegrebet af en stjernepsykopat - så søsatte han straks en større hetz imod mig. Hetzen blev ført nådesløst igennem, det år jeg holdt ud at bo på kollegiet. Da det blev sommerferie igen, forsvandt jeg.
Og her kommer vi til 'Hye', som er mit mellemnavn.
En kammerat fra denne klamme persons underdanige følge af idioter, Erik, blev hurtigt 'døbt' mit mellemnavn, Hye. Og så blev der så ellers skreget Hye, Hye og Hye, igen og igen, igennem det skide skoleår, jeg holdt ud at være der.
Blandt andre 'sjove' gags var et rigtigt 'hyggeligt' natligt besøg, hvor denne senere ærværdige Carlsberg-skuespiller hoppede ind ad vinduet til mit værelse på anden etage, mens jeg lå og sov, hev dynen af mig, tændte lyset, inden jeg så lige nåede at se hans hælløse sutsko forsvinde klaprende ud af min dør. Carlsbergs reklame hedder 'Skolefotografen', og jeg mistænkte dengang, at denne senere fotograf på Ekstra Bladet, lige knipsede sig et billede af min afdækkede nøgne drengekrop. Den tanke var jeg ikke så vild med.
Ovre på gymnasiet fik min af ham selv bestaltede fjende megen sund kvalitetstid til at gå med at skrive "HYE WAS HERE" på faktisk adskillige af stolene - sådan på kanten af sædet, dernede mellem benene, når man sidder og vipper på stolen, og man keeeder sig. Det er vel kun sundt og narturligt, at man så hver gang kommer i tanker om den samme ildesete 'kammerat' fra kollegiet, så. Og han keeedede sig vist ret så ofte det skoleår, den stakkels psykopat. Ja, han vandrede måske ligefrem hvileløst omkring i lokalerne med sin kuglepen fremme uden rigtigt at kunne finde sig til rette på bare én stol, for teksten stod at læse på flere stole i alle undervisningslokalerne.
Siden har man kunnet følge personens færden. Han lider nemlig af en ukontrolleret trang til at blive set, for eksempel som publikummer til mange tv-shows, hvor fotografkolleger sørgede for, at der blev lavet 'kendis-zoom' på ham, så seerne rigtigt kunne 'nyde' hans stærkt ejendommelige udseende. Jeg skrev for få år siden en blog, hvor jeg blandt andet beskrev mine oplevelser på kollegiet og fortalte, hvad jeg har bevidnet om personens ustyrlige trang til at vise sig frem. Den kan ses her: http://jamesol-spytter-ud.blogspot.dk/p/sex-stalkeren..

0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start